ET GODT TIP: Et af vores allerbedste, gratis features til gæsterne er, at du helt automatisk optjener Benefits-point, som hurtigt kan byttes til bobler, chokolade, gaver i pointshoppen, restaurantbesøg eller betaling af nye ophold på flotte hoteller og stemningsfulde kroer landet over. Og der skal ikke mange point til, før du får gevinst.

Af Bo Kikkenborg, hoteldirektør, KOMPAS Hotel Aalborg

Kører helt automatisk
Vores medlemskab af hotelnetværket Small Danish Hotels åbner en masse nye muligheder op for dig som gæst. Small Danish Hotels er Danmarks suverænt største og hyggeligste hotelkæde med over 80 forskellige overnatningssteder over hele landet fra trendy cityhoteller og eventyrlige slotte til traditionelle kroer og hyggelige herregårde. Vores fælles fordelsprogram hedder Benefits.

Det smukke ved Benefits-pointene er, at det hele kører automatisk. Når du booker dit ophold, bliver dine point skrevet op. Du skal ikke gøre andet end at sige ”ja tak” til pointene i den mail, du får fra Small Danish Hotels. Så er du med.

Point til alle
Alle vores gæster får point – også vores mange forretningsgæster, som bor her i løbet af ugen, og jer, som booker gennem Booking, Hotels eller Expedia. Her får du godt nok lidt færre point, end hvis du booker direkte på hotellets hjemmeside eller via vores side på Small Danish Hotels.

’Spise med Price’ storhitter
Small Danish Hotels er specialister i gode pakketilbud med hotelovernatning og middag på en lækker restaurant i byen. Det især os på 40+, som vælger disse get-aways, og blandt KOMPAS Hotel Aalborgs pakketilbud er ’Spise med Price’ et stort hit: Du får velkomstdrink, gourmetmiddag, overnatning, stor morgenbuffet m.m. for kun 1.690 kr. for to personer. Du finder lignende pakker på stort set alle hoteller, som er med i ordningen.

Ingen skjulte hager
Der er pt. 180.000+ danskere, som er med i Benefits, og vi kan varmt anbefale, at du vælger et hotel i Small Danish Hotels-netværket, næste gang du skal booke overnatning. Der er ingen hager, ekstraudgifter eller skjulte gebyrer. Det er til gengæld et virkelig godt tilbud, som alle vinder på.

Bliv inspireret til en skøn get-away, læs mere om Benefits, og se alle KOMPAS Hotel Aalborgs pakketilbud her.