Kigger du også en ekstra gang på hotellets morgenmadstilbud, før du booker? Så er du ikke alene. Der er en grund til, at vi serverer en super lækker morgenmad, for det har stor betydning for vores gæster, når de skal booke hotelophold.

Google har undersøgt, hvilken service hotelgæster ser mest frem til ved deres ophold, og her svarer hele 42 %, at morgenmaden er den vigtigste feature (frem for gratis wifi, parkering og fitnesscenter o.a.)

Vi ved også fra erfaring, at hotelgæster skeler meget til

1) om morgenbuffeten er inkluderet i prisen, og

2) hvordan andre gæster bedømmer morgenmaden i reviews

Hvorfor gør morgenmaden så stor en forskel i beslutningssituationen?

For det første skal du som gæst ikke ud at lede efter et sted, der sælger morgenmad. Du kender måske ikke byen og ved ikke, hvor du skal gå hen.

For det andet er det er rart at vide, at fra det øjeblik, du slår øjnene op, så står det første og vigtigste måltid på dagen klar og venter nede i restauranten.

For det tredje føles morgenbuffeten lidt som en luksus. Det er skønt at gå til et stort morgenbord, hvor der er mange flere lækre sager at vælge i mellem, end hvad de fleste nok får til daglig i deres eget køkken.

På KOMPAS Hotel Aalborg er morgenmadsbuffeten inkluderet i værelsesprisen, så du skal bare sætte dig til bords og nyde din morgen i ro og mag.